Filippinerne ligger i et geologisk meget aktivt område, hvor forskellige små lithosfæreplader siden Kridttiden har bevæget sig i et kompliceret mønster i forhold til hinanden og dannet underskydningszoner, vulkanske øbuer og zoner, hvor pladerne strækker sig og danner store sprækkedale, såkaldte rifts.

Ørigets mange vulkaner står i forbindelse med en underskydning, der foregår i havet ud for landets vest- og østkyst, og den kraftige varme, som derved opstår i undergrunden, udnyttes til geotermisk energi. Underskydningen ledsages af hyppige jordskælv og har resulteret i dannelsen af dybhavsgravene Manilagraven og Filippinergraven.

Vulkanske bjergarter, flere med guldmalm, andre med store forekomster af kobbermalm, og intrusioner, dannet af opsmeltede bjergarter, dominerer landet. Desuden findes foldede sedimenter og kilometertykke sedimentlag i riftzonerne. I disse zoner blev i Tertiærtiden, da området var en del af Den Eurasiske Plade, afsat tykke flod- og sumpaflejringer. Herfra kendes olieforekomster, der både findes på land og i havet. Olieproduktion foregår i Det Sydkinesiske Hav.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig