Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sydamerika - geologi

Oprindelig forfatter AsBe Seneste forfatter Redaktionen

Geologi

Geologi

Sydamerika ligger på Den Sydamerikanske Plade, der også omfatter oceanbunden i det sydlige Atlanterhav frem til riften i Den Midtatlantiske Ryg. Havbundsspredningen her fører pladen vestpå mod en østhældende subduktionszone ud for Sydamerikas vestkyst, hvor den modgående og hurtigere Nazcaplade synker ned under de vulkansk og seismisk aktive Andesbjerge. Ud for Sydchile føres spredningsryggen syd for Nazcapladen og dele af Den Antarktiske Plade ned i subduktionszonen; se pladetektonik.

Den Sydamerikanske Plade opstod som en selvstændig plade under Gondwana-kontinentets opbrud, da en jurassisk riftzone for ca. 150-200 mio. år siden flækkede Sydamerika fra Afrika, og havbundsspredning indledtes. Derfor har kontinentalskrænterne samme forløb i de to verdensdele, og lagserier afsat før adskillelsen viser store ligheder. Det gav oprindelig anledning til teorien om kontinentaldrift. Under riftstadiet dannedes også diamantførende kimberlit-bjergarter i begge kontinenter. Mens Sydamerika endnu var en del af Gondwana, blev andre oceanbundsplader fra Stillehavet ført ned i subduktionszonen vest for Sydamerika, og der dannedes en primitiv, magmatisk øbue i den øvre plade, hvor materiale fra øbuen afsattes som tykke turbiditsekvenser foran kontinentet. Disse første vulkanske "Andesbjerge" hvilede på oceanbundsskorpe. Forholdene ændredes imidlertid for ca. 100 mio. år siden, da en intensiveret havbundsspredning i Sydatlanten forøgede pladens vestdrift. Store mængder andesitisk magma steg således op fra subduktionszonen, vulkanismen tog til, der dannedes batholither og en tyk kontinentskorpe. Det bevirkede, at de tektoniske spændinger blev udløst langs Andesbjergenes østrand. Skorpen under det østlige forland blev underskudt mod vest, og der udvikledes østrettede overskydningsdækker i Præcordillerne og et sentertiært folde- og overskydningsbælte. Se også Peru (geologi).

Det øvrige Sydamerika omfatter flere sedimentbassiner, platforme og grundfjeldsskjolde. De dybe bassiner op mod Andesbjergene samt Amazon-, Parnaibo- og Paranábassinerne er opfyldt af tykke post-triassiske lava- og sedimentsekvenser. De ældre platformsedimenter fra Silur-Trias omfatter ligesom Gondwana-aflejringerne i Afrika tillit fra Tidlig Silur og Sen Karbon, skifre med plantefossiler fra Glossopteris-floraen og ferskvandslag med mesosauer. Den sydlige Patagoniske Platform formodes at have hercynisk foldet fundament. Grundfjeldet i det prækambriske Sydamerika, Amazonia, er blottet i Guyana-skjoldet, Det Centralbrasilianske Skjold og Det Atlantiske Skjold. Her indtraf for mellem 3200 og 550 mio. år siden mindst fem orogeneser.

Annonce

Sydamerika har betydelige mineralforekomster. I Andesbjergene udvindes guld, sølv, kobber, tin, zink, kul og salpeter. Sedimentbassinerne har olie- og gasforekomster samt bauxit- og kaolinitlejer. I grundfjeldet brydes bl.a. båndet jernmalm (BIF), guld og smykkesten. Brasilien var indtil 1840 verdens største diamantproducent; derefter blev det Sydafrika.

Læs mere om Sydamerika.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen: Sydamerika - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168007