• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nordamerika - geologi

Oprindelige forfattere AsBe og HSten Seneste forfatter HSten

Det nordamerikanske kontinents ældste stabile kerne (kraton) udgøres af et stort prækambrisk-kambrisk kontinent, Laurentia, hvor grundfjeldet i dag er blottet i Det Canadiske Skjold og i Grønland, mens det i de indre dele (Interior Platform) dækkes af yngre aflejringer og bassiner. Kerneområdet er i nord, øst og syd omgivet af palæozoiske foldebælter, som er skudt ind over kratonet i Det Ellesmeriske Foldebælte i det nordligste Canada og Grønland, NØ-Grønlands kaledoniske foldebælte, Appalacherne og Ouachita Mountains. De nordamerikanske bjergkæder vest for kratonet udvikledes fra Mesozoikum og Tertiær, da havbundsspredning i det daværende Stillehav førte flere oceanplader skråt ind mod subduktionszoner ud for Nordamerikas vestkyst. Medslæbte skorpefragmenter fra øbuer og vulkanske plateauer og afskrabede havbundsdannelser blev forskudt langs kysten og forenet med kontinentet. Fra subduktionszonerne trængte intermediære til sure magmaer op og størknede i store intrusioner (batholither), bl.a. i Sierra Nevada, og gav ophav til voldsomme vulkanudbrud. Flere vulkaner er fortsat aktive (fx i Cascade Range og Alaska-Aleuterne). I Tertiær fortsatte sideværts-forskydningen og sammenpresningen af de kystnære kæder; i Basin Range-provinsen (Great Basin) indtraf strækning af jordskorpen (ekstension) med udglidning af store skorpepartier og udbredt blokforkastning som resultat. I Columbia-Snake-River-området og i Mexico overlejres foldebjergene af tykke basaltiske lavaserier. Colorado-plateauet (Grand Canyon) er en isoleret rest fra kratonet. I de østlige Rocky Mountains er fordybs- og forlandsaflejringer skudt ind over Interior Platform.

Nu føres selve Stillehavspladen ned i subduktionszonen under Alaska og Aleuter-øbuen, og syd for 50° n.br. ligger spredningszonen tæt ved eller under kontinentet og er opdelt af store transforme forkastninger. Zonen er forskudt sidelæns langs San Andreas-forkastningen, der har videreført den til Den Californiske Havbugt. Her har den "flækket" Den Californiske Halvø af Den Nordamerikanske Plade. Mexicos og Mellemamerikas Cordillerer forgrener sig til Andesbjergene i Sydamerika og Den Vestindiske Øbue, hvor en subduktionszone fører oceanbund fra Atlanterhavet ned under Den Caribiske Plade.

Hvor det nordamerikanske kontinent grænser op til Det Nordlige Ishav, Atlanterhavet, Davisstrædet og Den Mexicanske Golf, er der siden Mesozoikum udviklet passive margener, hvor der på kontinentalsoklen er afsat tykke aflejringer af materiale fra land (klastiske sedimenter) og carbonater. Under Den Mexicanske Golf og kystsletten nord herfor danner evaporitter fra Jura (ca. 206-142 mio. år) en stor salthorstprovins.

Annonce

Mineralske råstoffer

Nordamerika er rigt på mineralske råstoffer. Det centrale skjold har båndede jernmalme ved Lake Superior og nogle af verdens største grønstensbælter med guldforekomster, Homestake, ved Kirkland Lake, samt massive sulfidforekomster (Kidd Creek). På skjoldet ligger også verdens største nikkelforekomst, Sudbury. De palæozoiske foldebælter har i nord ellesmeriske bly- og zinkforekomster, Polaris, og i øst findes appalachiske massive sulfidforekomster, Ducktown. Store sedimentære forekomster er udbredte; eksempler er uran i sandsten i Coloradoplateauet og Key Lake, kobber, bly og zink i klastiske sedimenter (Sullivan, Red Dog) og bly-zink i carbonatbjergarter, den såkaldte Mississippi Valley-type, i Tennessee. Den mesozoiske og tertiære foldekæde langs Nordamerikas vestkyst har et væld af mineralforekomster, bl.a. porfyrforekomster med kobber (Bingham Canyon, Bisbee) og med molybdæn (Climax) samt guldforekomster i Nevada. Tungsands-guldforekomster er kendt fra guldfeberdagene i Californien, Alaska og Yukon. Nordamerika er også storproducent af industrimineraler som fx boraks fra Death Valley.

Læs mere om Nordamerika.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen, Henrik Stendal: Nordamerika - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132529