Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Island - geologi

Oprindelig forfatter HFri Seneste forfatter Redaktionen

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

Island ligger på en del af Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været særlig kraftig lige siden den begyndende opsplitning mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade. Øen er næsten symmetrisk opbygget omkring en aktiv vulkansk spredningszone, der strækker sig i nordøst-sydvestlig retning.

En østlig sidegren forløber fra den centrale del af Island til Vestmannaeyjar; en vestlig følger Reykjanes. Spredningen foregår med ca. 2 cm om året og ledsages af jordskælv, der dog kun undtagelsesvis medfører store ødelæggelser. Spredningen sker ved kraftig opsprækning og ved opstigning af smelter langs spredningszoner, der har flere vulkancentre, fx Hekla, Krafla og Askja. Spredningszonen har flere gange springvis skiftet plads, og med den også de vulkanske centre. I de mellemliggende områder findes sletter af basaltisk lava. Disse er dannet ved udbrud gennem sprækkesystemer, der står i forbindelse med centrene. Hovedparten af Island er opbygget af basaltiske lavaer, men en mindre del, ca. 10%, er sure og intermediære bjergarter (andesitter og rhyolitter). Hertil kommer 5-10% vulkanoklastiske bjergarter (tuffer, agglomerater) og sedimenter. De ældste lavabjergarter stammer fra begyndelsen af Miocæn for ca. 25 mio. år siden.

Stokkur gejser.

Stokkur gejser.

Klimaet var i begyndelsen af Miocæn en del varmere end nu, og i tørve- og søaflejringer findes rester af en varmekrævende flora. Gennem den sidste del af Tertiærtiden blev klimaet efterhånden koldere, og de første kendte gletsjeraflejringer er ca. 3 mio. år gamle. Siden har perioder med nedisning vekslet med mere isfri forhold. Under den seneste istid (Weichsel) var stort set hele Island dækket af gletsjere.

Annonce

Ved vulkanudbrud under gletsjere dannes store mængder af smeltevand, der resulterer i voldsomme smeltevandsstrømme, såkaldte jøkelløb, der kan forårsage store ødelæggelser. I historisk tid har mindst fire subglaciale vulkaner været aktive, især Katla under Mýrdalsjökull, der senest havde udbrud i 1918, og Grímsvötn under landets største gletsjer, Vatnajökull, der senest havde udbrud i 1996. Den kraftige vulkanske aktivitet er baggrund for forekomsten af et stort antal varme kilder og gejsere.

Læs mere om Island.

Vulkanudbrud i historisk tid, hvis udbrudsproduktion overstiger 1 km3 bjergart
årvulkanart
871Vatnaöldur1pliniansk udbrud2
934Eldgjábasaltisk spalteudbrud
1000Katlapliniansk udbrud
1104Heklapliniansk udbrud
1362Öræfajökullpliniansk udbrud
1477Veiðivötnbasaltisk spalteudbrud
1485Katlapliniansk udbrud
1510Heklapliniansk udbrud
1625Katlapliniansk udbrud
1636Heklapliniansk udbrud
1660Katlapliniansk udbrud
1693Heklapliniansk udbrud
1721Katlapliniansk udbrud
1724-29Mývatnbasaltisk spalteudbrud
1755Katlapliniansk udbrud
1766Heklapliniansk udbrud
1783Lakibasaltisk spalteudbrud
1845Heklapliniansk udbrud
1875Askjapliniansk udbrud
1947-48Heklapliniansk udbrud
1963-67Surtseysubmarint udbrud
1Askelaget fra udbruddet er kendt som landnamslag, der faldt under Islands første bebyggelse.
2Eksplosivt udbrud med enorme askemængder.
Små udbrud har forårsaget lokale katastrofer. Udbruddet fra Hekla i 1970 på 0,1 km bjergart resulterede i fluorforgiftning af kreaturer pga. askenedfald i Nordisland; udbruddet på Heimaey i 1973, der var af lignende størrelse, resulterede i, at fiskerbyen måtte opgives ca. et år.

Vulkankrater nord for Reykjavik.

Vulkankrater nord for Reykjavik.

Hólar på Nordisland.

Hólar på Nordisland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Friis: Island - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99699