Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Etna

Oprindelige forfattere AHoRa og ESJe Seneste forfatter Redaktionen

Etna. Strukturgeologisk kort over det centrale Middelhav. Etnas placering, hvor Den Calabriske Bue møder en undersøisk brudzone, Malta-eskarpmentet, tyder på, at vulkanens magma gennem brudzonen med mellemrum næres ved tilstrømning af opsmeltet kappemateriale. Etnas udbrudsprodukter består nemlig af olivin-tholeiitisk basalt i modsætning til de øvrige italienske vulkaner, hvis sammensætning er mere rig på silicium, betinget af en delvis opsmeltning af en neddykkende lithosfæreplade.

Etna. Strukturgeologisk kort over det centrale Middelhav. Etnas placering, hvor Den Calabriske Bue møder en undersøisk brudzone, Malta-eskarpmentet, tyder på, at vulkanens magma gennem brudzonen med mellemrum næres ved tilstrømning af opsmeltet kappemateriale. Etnas udbrudsprodukter består nemlig af olivin-tholeiitisk basalt i modsætning til de øvrige italienske vulkaner, hvis sammensætning er mere rig på silicium, betinget af en delvis opsmeltning af en neddykkende lithosfæreplade.

Etna, vulkan på Sicilien, en af verdens største og med sine 3350 m Europas højeste. Etna har gentagne lavaudbrud, som med intervaller på ca. ti år strømmer ud fra radiære sprækker et stykke nede ad vulkanens flanker. Derved dannes de talrige "parasitkratere", som er karakteristiske for Etna. Hyppige udbrud i topkraterne præges derimod af kraftig damp- og gasudvikling og udslyngning af tefra.

Etna har haft flere ødelæggende udbrud, fx i 1169, 1329, 1536 og 1669; det sidste så voldsomt, at lavastrømmene nåede helt ned til Catania og ødelagde store dele af byen. Siden 1971 har vulkanen været særdeles aktiv.

Dannelsen af Etna indledtes med basaltiske udbrud i havet øst for Sicilien i begyndelsen af Kvartær for ca. 2 mio. år siden. Derefter er den nuværende stratovulkan opbygget ved, at topkrateret gradvis har flyttet sig mod vest. Således ligger det nuværende topkrater vest for et tidligere, som i forbindelse med et voldsomt forhistorisk udbrud kollapsede under dannelsen af den hesteskoformede udskridning Valle de Bove.

Annonce

Etnas frugtbare skråninger er intensivt dyrket med citrusfrugt og grøntsager indtil 500 m højde og fra 500 m til 1300 m med anden frugt og vin. Bevoksningen herfra og indtil 2000 m består af kastanje, pinje, eg, bøg og birk. Nyere landbrugs- og turistbebyggelser respekterer ikke som de tidligere lavastrømmenes naturlige baner, men kan være placeret i bjergsidernes lavninger. Derfor er der opbygget et varslings- og evakueringsberedskab med permanente geofysiske målinger af jordskorpens bevægelser.

Vulkanen Etna på Sicilien.

Vulkanen Etna på Sicilien.

Flere antikke sagn er knyttet til vulkanen. Således mente grækerne, at den var værksted for Hefaistos og Kyklopen, og den nævnes bl.a. af den boiotiske digter Hesiod. De største udbrud i oldtiden skete i 396 f.Kr. og i 122 f.Kr., da Catania blev ødelagt.

Rester af en antik bygning, Torre del filosofo 'filosoffens tårn', findes i 2917 m højde.

Etna blev i 2013 optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Holm Rasmussen, Erik Schou Jensen: Etna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72606