• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cypern - geologi

Oprindelig forfatter JW Seneste forfatter Redaktionen

Cypern består af tre områder, de såkaldte terraner, med hver sin geologiske historie. Den sydvestlige del, Mamonia-terranet, er opbygget af havaflejringer og pudelava fra perioden Trias til Kridt; den nordlige del, Kyrenia-terranet, består af kalksten og mergel, gråvakke og breccie fra Trias til Paleocæn. Herimellem ligger Troodos-terranet, der består af ofiolit, dvs. et stykke lithosfæreplade, der nederst er opbygget af materiale fra Jordens kappe (peridotit), hvorpå der ligger lag af gangbjergarter (diabas), og øverst med pudelava og havaflejringer. Troodos er dannet under havet i en lokal spredningszone i jordskorpen i Kridttiden. Under spredningsprocessens vulkanske virksomhed strømmede varmt vand med opløste metalforbindelser frem på havbunden. Disse forbindelser blev afsat som sulfidmineraler, især pyrit og chalcopyrit, oven på pudelavaerne, hvor de dannede massive malmlegemer omkring udstrømningsstederne, såkaldte black smokers. Malmlegemerne er grundlaget for Cyperns produktion af bl.a. kobber siden antikken.

I Sen Kridt (ca. 80 mio. år før nu) blev terranerne ført sammen ved Afrikapladens nordgående bevægelse (se pladetektonik). Mamonia og Kyrenia blev deformeret ved sammenstødene og lå indtil Miocæn (ca. 23-5,2 mio.) under havoverfladen og blev dækket af kalkaflejringer. Troodos blev fra Sen Kridt til Tidlig Eocæn (ca. 80-55 mio. før nu) drejet 90° mod uret efter skub fra en fremspringende del af Afrikapladen. I forbindelse med pladens underskydning blev Cypern derefter hævet fra 2000 m dybde til havets overflade. Der blev dannet koralrev, og under Middelhavets udtørring i Sen Miocæn blev der afsat gips. Siden Pliocæn er Cypern yderligere blevet hævet, så den centrale del af øen når næsten 2000 m. Samtidig er Kyreniabjergene blevet skubbet op som stejltstående flager.

Læs mere om Cypern.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Waneck: Cypern - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60223