Scanning-tunnelmikroskopet kan se enkelte atomer. Det måler strømmen mellem overfladens atomer og spidsen af en metaltråd, der scanner overfladen.

.

Et scanning-tunnelmikroskop er et mikroskop, hvis virkemåde er baseret på måling af en elektrisk strøm, tunnelstrømmen, der løber mellem en spids, ledende metalnål (normalt af wolfram) og en prøves overflade, når afstanden mellem overfladen og nålen er mindre end 1 nm. Tunnelstrømmen varierer eksponentielt med afstanden, og ved at lade nålen scanne hen over overfladen og samtidig måle strømmen optages et topografisk billede af overfladen.

Faktaboks

Også kendt som

scannende tunnelmikroskop, STM; rastertunnelmikroskop

Tyskeren Gerd Binnig og schweizeren Heinrich Rohrer fik i 1986 Nobelprisen i fysik for opfindelsen af STM, som er det første instrument, der afbilder metallers og halvlederes overflader med så høj opløsning, at de enkelte atomer kan ses.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig