Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

isotropi

Oprindelig forfatter CFW Seneste forfatter Redaktionen

isotropi, i fysikken et udtryk for, at der i et henførelsessystem eller i et stof ikke findes nogen foretrukken retning. Modsætningen til isotropi betegnes anisotropi. Fx er alle stoffer, der krystalliserer kubisk, optisk isotrope, dvs. lysets passage gennem stoffet er uafhængig af dettes orientering. At inertialsystemer er isotrope, kommer bl.a. til udtryk ved, at lysets hastighed har samme størrelse i enhver retning.

Annonce

Ordet isotropi kommer af iso- og græsk trope 'vending, retning'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl F. Wandel: isotropi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99918