Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

faststoffysik (Forskningen i Danmark)

Oprindelig forfatter HSmi Seneste forfatter Redaktionen

Faststoffysikken kom relativt sent i gang i Danmark i forhold til en række andre europæiske lande og USA. Det skyldtes til dels den stærke tradition for kerne- og partikelfysik, der fandtes på Niels Bohr Institutet. I begyndelsen af 1960'erne oprettedes imidlertid flere faststoffysiske laboratorier på Københavns Universitet og Den Polytekniske Læreanstalt (det senere DTU), hvis forskning var centreret omkring normale metaller, halvledere og superledere. Samtidig indledte forskere på Forskningscenter Risø en række studier af faste stoffers struktur og dynamik ved brug af forsøgsreaktoren DR3s neutroner, mens forskere på Aarhus Universitet undersøgte kanaliseringen af ladede partikler i faste stoffer.

Igennem 1970'erne skete en yderligere vækst. Den teoretiske faststoffysik fik fodfæste på NORDITA, og de eksperimentelle aktiviteter øgedes betydeligt på Risø. Et bredt spektrum af nye emner blev taget op som fx faseovergange, magnetisme, elektronstruktur, superledning, superfluiditet og mange andre. Til forskel fra kerne- og partikelfysik, hvor op til flere hundrede fysikere kan samarbejde om et bestemt projekt, foregår den eksperimentelle forskning i faststoffysik normalt i små grupper med to til fire medarbejdere. Ved de nye universiteter i Odense, Aalborg og Roskilde fik det kondenserede stofs fysik fra starten en fremtrædende placering med emner som overfladefysik, metaloptik og amorfe stoffer.

Skal man i dag (2002) opsummere den danske indsats inden for det kondenserede stofs fysik, er den største ændring i forhold til 1970'erne at finde i etableringen af helt nye forskningsmiljøer. På DTU oprettedes i 1990 Mikroelektronik Centret og i 1998 Center for Kommunikation, Optik og Materialer (COM). En række danske virksomheder som Haldor Topsøe og NKT har etableret selvstændige forskningsafdelinger, hvor faststoffysik indgår i samspil med fx overfladekemi eller optik. På Risø drives en omfattende materialefysisk forskning i bl.a. superledning, magnetisme, polymere og biologiske systemer.

Annonce

Med lukningen af forsøgsreaktoren DR3 på Risø i 2000 er det ikke længere muligt i Danmark at benytte neutronspredning til undersøgelse af stoffers struktur og dynamik. Imidlertid har de fælleseuropæiske synkrotronstrålingsanlæg i Hamburg og Grenoble givet øgede muligheder for spektroskopiske undersøgelser ikke blot af faste stoffer, men også af tynde film og materialer af biofysisk interesse. På universiteterne i Aarhus og København har der været en udbygning af eksperimentelle faciliteter til brug for nanoteknologi, et felt, der er i fortsat vækst i både Danmark og udlandet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Smith: faststoffysik (Forskningen i Danmark) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74637