Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

faststoffysik

Oprindelig forfatter HSmi Seneste forfatter Redaktionen

faststoffysik, kondenseret stofs fysik, delområde af fysikken, der vedrører egenskaber ved kondenseret (fortættet) stof i alle dets mangeartede former. Historisk set har faststoffysikken sit udgangspunkt i studiet af krystallinske stoffers opbygning og deres termiske, elektriske og mekaniske egenskaber. Men fagområdet omfatter ud over krystallinske stoffer bl.a. også amorfe og bløde materialer uden krystallinsk orden, flydende krystaller, atomare gasser kondenseret i en fælles kvantetilstand og todimensionale elektrongasser i heterostrukturer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Smith: faststoffysik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74633