Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

effusion

Oprindelig forfatter PELin Seneste forfatter Redaktionen

effusion, udstrømning af gas gennem en lille åbning. Når gasmolekylernes middelvejlængde mellem kollisioner er meget større end åbningens diameter, gælder særlig simple love. For en given trykforskel hen over åbningen vil udstrømningen således afhænge af molekylmassen.

Effusion kan benyttes til at adskille isotoper med forskellig masse; denne teknik blev bl.a. anvendt til at adskille 235U og 238U ved fremstillingen af den første atombombe i 1945.

Annonce

Ordet effusion kommer af latin effusio 'udstrømning', af effundere 'strømme ud'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Erik Lindelof: effusion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68315