Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

termometer

Oprindelige forfattere JNe og NEng Seneste forfatter Redaktionen

termometer, instrument til måling af temperatur. Den første egentlige beskrivelse af et instrument specielt beregnet til måling af temperatur blev publiceret i 1612 af Santorio Santorio (1561-1638), der var læge i Padova. Æren for at have opfundet termometret tilskrives dog normalt Galileo Galilei, som menes i ca. 1592 at have udviklet lufttermometret. Det baserer sig på, at luft udvider sig eller trækker sig sammen, når det opvarmes eller afkøles. Der var på dette tidspunkt ingen seriøse forsøg på at definere en temperaturskala.

Først ca. hundrede år senere, da man begyndte at bruge væske i stedet for luft som termometermedium, blev de første temperaturskalaer defineret. De baserede sig dels på forskellige fikspunkter, dels på de eksisterende termometre. Den mest kendte var fahrenheitskalaen, opfundet af G.D. Fahrenheit i 1724. Han udviklede pålidelige kviksølvtermometre, og efter diskussioner med Ole Rømer foreslog han en skala baseret på to fikspunkter: menneskets kropstemperatur og vands frysepunkt. Nogle år senere defineredes skalaerne for reaumur af R.-A.F. de Réaumur (1739) og for celsiustemperatur af A. Celsius (1742), begge baseret på vands fryse- og kogepunkt. Omkring samme tidspunkt udviklede den franske videnskabsmand Guillaume Amontons (1663-1705) gastermometret, som var et af de første skridt på vejen til forståelsen af begrebet absolut temperatur. Mht. moderne termometre se temperatur (temperaturmåling).

Ordet termometer kommer af termo- og -meter.

Lægelig brug

Termometer. 1 Vinkelbøjet lægetermometer af glas og messing indeholdende kviksølv fra ca. 1850, da temperaturmåling, fortrinsvis i endetarmen, begyndte at finde udbredelse på sygehuse. 2 Lægetermometer med kviksølv fra 1907. 3 Lægetermometer med kviksølv fra begyndelsen af 1970'erne; salg af denne type blev af miljøhensyn forbudt i 1994. 4 Elektronisk lægetermometer med digital aflæsning fra 1990'erne. 5 Elektronisk lægetermometer fra 2000 med engangstragte af plast til brug i øregangen, hvor den infrarøde stråling fra trommehinden måles.

Termometer. 1 Vinkelbøjet lægetermometer af glas og messing indeholdende kviksølv fra ca. 1850, da temperaturmåling, fortrinsvis i endetarmen, begyndte at finde udbredelse på sygehuse. 2 Lægetermometer med kviksølv fra 1907. 3 Lægetermometer med kviksølv fra begyndelsen af 1970'erne; salg af denne type blev af miljøhensyn forbudt i 1994. 4 Elektronisk lægetermometer med digital aflæsning fra 1990'erne. 5 Elektronisk lægetermometer fra 2000 med engangstragte af plast til brug i øregangen, hvor den infrarøde stråling fra trommehinden måles.

Undersøgelse af legemstemperaturen vha. et termometer blev indført af Herman Boerhaave tidligt i 1700-t., men først sat i system af den hollandske læge Anton de Haan (1704-76), som anvendte Fahrenheits termometer anbragt i armhulen. Temperaturmåling blev dog først udbredt på alle sygehuse efter 1850, da de tyske læger Ludwig Traube (1818-76) og Carl August Wunderlich (1815-77) indførte systematisk måling to gange daglig. Da der ikke fandtes maksimumstermometre, måtte termometeret overvåges, til det ikke steg mere.

Annonce

I begyndelsen af 1900-t. indførtes et lægetermometer i form af et maksimumskviksølvtermometer, hvis ene ende anbringes i endetarmen. Det kan aflæses med tiendedele graders nøjagtighed. Pga. risikoen for kviksølvs forurening af miljøet blev lægetermometre indeholdende kviksølv afskaffet i Danmark i 1994 og afløst af lignende lægetermometre indeholdende en legering af gallium, indium og tin, som er flydende ved legemstemperatur.

Desuden er der udviklet elektroniske lægetermometre med digital aflæsning med samme nøjagtighed til brug i mund, armhule eller endetarm. En særlig udgave findes til brug i øregangen; den fungerer ved at måle den infrarøde varmestråling fra trommehinden. Mund-, øre- og armhuletemperaturen er lavere end temperaturen i endetarmen, som er tættest på legemets indre temperatur (kernetemperatur, se feber).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Nielsen, Nils Engelbrecht: termometer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171001