magnetisk køling

Magnetisk køling, kølemetode, der udnytter den magnetokaloriske effekt. Et system til magnetisk køling består af en magnet, et magnetokalorisk materiale og et varmeoverførselsmedium (fx helium til brug i lavtemperatursystemer eller vand til brug for anvendelser nær stuetemperatur). Ved at lade materialet gennemløbe en kredsproces med gentagne magnetiseringer og afmagnetiseringer er det muligt at overføre varme fra et koldt reservoir til et varmt; ofte lader man materialet samtidig fungere som regenerator, da det temperaturinterval, der kan opnås direkte, er for lille til praktiske formål. Pga. den magnetokaloriske effekts reversibilitet er det i princippet muligt at opnå en højere virkningsgrad end i et konventionelt kompressordrevet kølesystem.

Magnetisk køling har siden 1930’erne været anvendt rutinemæssigt i laboratoriet til at opnå meget lave temperaturer (under 1 kelvin) ved at bruge afmagnetisering af paramagnetiske salte; denne metode skyldes W. Giauque (nobelpris 1949). Der er demonstreret anlæg, som fungerer til køling nær stuetemperatur, men de er endnu på eksperimentalstadiet.