Spektralanalyse er den tekniske og videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med at identificere stoffer ud fra de for stoffet karakteristiske bølgelængder for absorption eller emission af elektromagnetisk stråling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet spektral kommer af nylatin spectralis, afledning af specere 'betragte'.

De forskellige former for spektroskopi har forskellig evne til at måle små stofmængder og skelne stoffer fra hinanden. Kernemagnetisk-resonans-spektroskopi (NMR-spektroskopi), infrarød spektroskopi og Raman-spektroskopi er meget specifikke og giver mange kvalitative oplysninger om strukturen af en kemisk forbindelse, men de er ikke særlig følsomme og har relativt mindre betydning i analytiske instrumenter. De optiske metoder, som er baseret på absorption eller emission af synligt lys og ultraviolet lys, er betydelig mere følsomme, men ikke særlig specifikke. Man må derfor adskille det stof, man vil analysere for, fra de øvrige stoffer i prøven. Det kan fx ske ved kromatografi, der oftest efterfølges af en måling af lysabsorption eller emission. Emissionsmetoderne benævnes også luminescensanalyse, heriblandt fluorimetri, fosforimetri og kemiluminescens. Under gunstige omstændigheder kan man påvise enkelte molekyler ved hjælp af fluorimetri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig