Nutidige spejle består af en glasplade, hvorpå der i vakuum er fordampet et tyndt metallag. Til krævende formål som fx teleskoper eller lasere lægges belægningen på spejlets forside, således at den svage refleksion (ca. 4%) fra glassets overflade undgås. Med metalbelægninger kan man opnå en reflektionsevne på ca. 99%, men ved multilagsbelægninger af dielektrika kan man ved interferens opnå op til 99,99%.
Spejle blev tidligere fremstillet af planglas, der først blev "spejlpoleret" ved en besværlig og omkostningstung proces, som fjernede alle ujævnheder og dermed potentielle forvrængninger i glasset. I dag anvendes floatglas, der har absolut planparallelle overflader. På en af glassets overflader afsættes en tynd film af meget rent sølv, hvorpå der lægges et tyndt klæbelag af kobber for at beskytte sølvet mod oxidering, og endelig påføres et dobbelt lag beskyttelseslak.
Sikkerhedsspejle er sammenlimet af to lag glas, hvorved skarpe splinter kan undgås ved brud.
Dugfri spejle, som bl.a. benyttes som sidespejle i biler og i badeværelser, opvarmes af strømførende metalbelægninger på bagsiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.