Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

refleksionsloven

Oprindelig forfatter OPou Seneste forfatter Redaktionen

refleksionsloven, optisk lov, der beskriver refleksion (spejling) af lys i grænselaget mellem to homogene medier med forskellige optiske egenskaber, fx luft til glas, luft til metal og glas til vand. Refleksionsloven siger, at den indfaldende stråle, den udgående stråle og normalen til grænsefladen ligger i samme plan (indfaldsplanet), og at vinklen mellem den indfaldende stråle og normalen (indfaldsvinklen) er lig med vinklen mellem den udgående stråle og normalen (udfaldsvinklen). Snells lov beskriver tilsvarende retningen af den del af bølgen, der transmitteres i grænselaget. Refleksionsloven og Snells lov gælder også for andre bølger end lys, bl.a. seismiske bølger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Poulsen: refleksionsloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149450