Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

luminescens

Oprindelig forfatter JOH Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18395/=ud_a_606622.mp3?revision=3

luminescens, (af eng. luminescence, afledn. af lat. lumen 'lys'), koldt lys, sammenfattende betegnelse for en række forskellige former for lysudsendelse fra stof, som ikke skyldes høje temperaturer. Ved høje temperaturer vil alle stoffer udsende lys i form af hulrumsstråling med en kontinuert fordeling af bølgelængder beskrevet ved Planck-fordelingen. Ved luminescens er stoffets temperatur for lav til, at der kan udsendes hulrumsstråling i det synlige område, og lyset vil i almindelighed ikke have et kontinuert spektrum, men udsendes ved karakteristiske bølgelængder.

Den energi, der fører til lysudsendelsen, kan tilføres stoffet under forskellige former. Ved fluorescens tilføres energien som elektromagnetisk stråling med kortere bølgelængde, ofte ultraviolet lys. Man bruger dog også betegnelsen fluorescens ved andre former for excitation som fx i fjernsynets billedrør, hvor energien tilføres ved bombardement med elektroner fra rørets katode. Ved fluorescens udsendes lyset i almindelighed mindre end 10-8 s efter energitilførslen. Fosforescens er fluorescens fra stoffer, hvor elektroner exciteres til tilstande med lang levetid, således at lysudsendelsen sker med en vis tidsforsinkelse. Under et kaldes fluorescens og fosforescens for fotoluminescens.

Ved elektroluminescens tilføres energien fra et elektrisk felt som fx i en halvlederdiode. Elektroluminescens er grundlaget for den lysemitterende diode og for halvlederlaseren. Ved kemiluminescens stammer energien fra en kemisk reaktion, ofte en oxidation, der efterlader et af reaktionsprodukterne i en exciteret tilstand. Bioluminescens er kemiluminescens, der foregår i levende organismer som fx sankthansorme og ildfluer.

Annonce

Ved termoluminescens har den tilførte energi efterladt nogle af stoffets elektroner i en exciteret tilstand, hvor en lav energibarriere forhindrer dem i at falde ned i grundtilstanden. Ved en svag opvarmning får de tilstrækkelig termisk energi til at overvinde barrieren med lysudsendelse til følge. Ved sonoluminescens tilføres energien som ultralyd, der i bobler i en væske kortvarigt kan skabe ekstremt høje temperaturer og deraf følgende glimt af ultraviolet lys.

Triboluminescens opstår, når visse krystaller, fx sukker, knuses. Når krystalplanerne glider fra hinanden, sker der en adskillelse af positive og negative ladninger. Når disse igen rekombinerer tværs over det opståede luftgab, opstår der lys. I radioluminescens stammer den energi, der omdannes til lys, fra radioaktive henfald, og i katodeluminescens fra elektronbestråling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Ole Henningsen: luminescens i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118843