Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

farve (farver og musik)

Oprindelig forfatter JF Seneste forfatter Redaktionen

Der er årtusindgammel tradition i bl.a. Kina og Indien for forestillingen om en parallelitet mellem farver og toner. I den europæiske middelalders kosmoslære gjorde man forsøg på sammenstilling af tonearter, planeters talforhold og farver. I Isaac NewtonsOptics (1704) formuleredes en teori om en direkte sammenhæng mellem de syv spektralfarver og den diatoniske skalas syv toner. Denne teori var genstand for betydelig debat i 1700- og 1800-t.; i dag anses det for usandsynligt, at et sådant forhold mellem lys og lyd skulle eksistere.

Der er gjort mange interessante kunstneriske eksperimenter med kombination af farver og musik. Omkring 1900 udvikledes et farveorgel, clavilux, hvis taster aktiverer forskellige farver og geometriske figurer. Instrumentet benyttes bl.a. i Aleksandr Skrjabins orkesterværk Prometheus (1910).

Psykedelisk musik. Lysshows med dias, film og farvede væsker i konstant bevægelse, der skulle efterligne hallucinatoriske stofoplevelser, var en vigtig del af udtrykket på den psykedeliske scene. Billedet, der er fra omslaget til lp'en Sunfighter (1971) med Grace Slick og Paul Kantner fra Jefferson Airplane, er et stillbillede af et sådant scenelysshow. Også stroboskoplys blev ofte inddraget. Den farverige psykedeliske stil gav sig også udtryk i mode og billedkunst.

Psykedelisk musik. Lysshows med dias, film og farvede væsker i konstant bevægelse, der skulle efterligne hallucinatoriske stofoplevelser, var en vigtig del af udtrykket på den psykedeliske scene. Billedet, der er fra omslaget til lp'en Sunfighter (1971) med Grace Slick og Paul Kantner fra Jefferson Airplane, er et stillbillede af et sådant scenelysshow. Også stroboskoplys blev ofte inddraget. Den farverige psykedeliske stil gav sig også udtryk i mode og billedkunst.

I 1960'ernes beatgeneration spillede såkaldte lysshows en afgørende rolle ved fremførelsen af især den psykedeliske rock, og i film og tv er der gjort mange forsøg på ved farver og former at visualisere musikalske forløb, fx Walt Disneys Fantasia (1941) og Per Nørgårds Pausesignal (1972).

Annonce

Visse mennesker synes at være udstyret med et "farvegehør", audition colorée, en synæstetisk sans, der giver sig udslag i, at toner eller tonearter opleves som definerede farver. Komponisten Olivier Messiaen beskriver sin egen moduslære på denne måde.

Farvebegrebet anvendes endelig metaforisk som en sproglig beskrivelse af klanglige kvaliteter (mørk eller lys klangfarve, hvid støj eller farvet støj).

Læs mere om farve.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Frandsen: farve (farver og musik) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74490