Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

UV-indeks

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

UV-indeks, udtryk for intensiteten af Solens skadelige ultraviolette stråling. Store doser af sollys kan give solskoldning og hudkræft. Intensiteten af UV-strålingen afhænger af bl.a. ozonlagets tykkelse, skydækket og Solens stilling på himlen. Se også ultraviolet stråling.

Et internationalt UV-indeks er opstillet af Verdenssundhedsorganisationen WHO med værdier fra 0 til ca. 16. I Danmark, hvor solhøjden højst bliver 60°, er maksimumværdien ca. 7; denne nås ved middagstid i sommermånederne. De højeste værdier optræder ved ækvator. Dagsaktuelle prognoser kan findes på bl.a. DMI's hjemmeside.

WHO's UV-indeks
UV-indeksIntensitetBeskyttelse
mindre end 3lavnej
3-6moderatja
6-8højja
8-10meget højja
større end 10ekstremekstra

Ved højt UV-indeks bør man beskytte sig mod Solens stråler, fx ved brug af solcreme, ved at blive i skyggen eller ved at tage beskyttende tøj på.

Dagens UV-indeks på DMI's hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
UV-indeks i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=278298