Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fabry-Pérot-interferometer

Oprindelig forfatter Moelm Seneste forfatter Redaktionen

Fabry-Pérot-interferometer. Tv. er skitseret, hvordan en lysstråle transmitteres gennem et Fabry-Pérot-interferometer efter forskellige antal refleksioner mellem de to spejle. Afhængig af lysets bølgelængde og udbredelsesretning vil de skitserede stråler interferere konstruktivt eller destruktivt. Den transmitterede lysstråles intensitet kan detekteres på en fotografisk film, hvor positionen af de lyse og mørke striber således angiver bølgelængdefordelingen. Den fotografiske optalgelse th. viser en del af helium-atomets spektrum, optaget af K. Meissner i 1941.

Fabry-Pérot-interferometer. Tv. er skitseret, hvordan en lysstråle transmitteres gennem et Fabry-Pérot-interferometer efter forskellige antal refleksioner mellem de to spejle. Afhængig af lysets bølgelængde og udbredelsesretning vil de skitserede stråler interferere konstruktivt eller destruktivt. Den transmitterede lysstråles intensitet kan detekteres på en fotografisk film, hvor positionen af de lyse og mørke striber således angiver bølgelængdefordelingen. Den fotografiske optalgelse th. viser en del af helium-atomets spektrum, optaget af K. Meissner i 1941.

Fabry-Pérot-interferometer, (efter C. Fabry og A. Pérot), optisk instrument, der benyttes til præcisionsspektroskopi. Et Fabry-Pérot-interferometer består af to parallelle, delvis reflekterende spejle, som tillader transmission af en vis del af en indkommende lysstråle. Den resulterende lysintensitet gennem instrumentet afhænger af interferens mellem den direkte transmitterede komponent og de komponenter, som har været reflekteret mellem spejlene. Betingelsen for interferens er, at vejlængdeforskellen for lys reflekteret én gang, to gange osv. skal være et helt antal gange lysets bølgelængde (se interferometri).

Hvis lysstrålens retning ændres en smule i forhold til spejlene, ændres lysets vejlængde mellem spejlene og dermed også interferensbetingelserne. Maksimal transmission opnås derved for en anden bølgelængde. På denne måde kan intensiteten af forskellige bølgelængder i lysstråler bestemmes.

Fabry-Pérot-interferometeret har en meget høj spektroskopisk opløsning, som betyder, at to komponenter af en lysstråle med næsten samme bølgelængde kan adskilles. Målte lysspektre er en af de mest præcise kilder til information om atomers struktur. Den såkaldte finstruktur i atomer blev første gang målt med Fabry-Pérot-interferometer af Charles Fabry og Alfred Pérot i 1899.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Klaus Mølmer: Fabry-Pérot-interferometer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73791