Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bragg-diffraktion

Oprindelig forfatter EBon Seneste forfatter Redaktionen

Bragg-diffraktion af røntgenstråling fra en krystal. Den reflekterede stråling forstærkes kraftigt i visse retninger, karakteriseret ved vinklen θ. Denne vinkel indgår i Braggs lov, som bl.a. kan benyttes til at bestemme afstande mellem atomplaner i en krystal.

Bragg-diffraktion af røntgenstråling fra en krystal. Den reflekterede stråling forstærkes kraftigt i visse retninger, karakteriseret ved vinklen θ. Denne vinkel indgår i Braggs lov, som bl.a. kan benyttes til at bestemme afstande mellem atomplaner i en krystal.

Bragg-diffraktion, (efter W.L. Bragg), afbøjning af røntgenstråling eller partikelbølger i foretrukne retninger i faste stoffer. I mange faste stoffer sidder atomerne i en gitterstruktur, som kan opdeles i parallelle atomplaner med naboafstand d. Bevæger en bølge sig gennem gitteret, reflekteres den kraftigst i retninger, hvor bølger udgående fra alle atomer har sammenfaldende toppe (er i fase). Disse retninger kendetegnes af samme ind- og udfaldsvinkel θ til planerne og af en vejlængdeforskel på et helt antal bølgelængder nλ for ind- og udtur til naboplaner. Bragg-diffraktion anvendes til udmåling af atomgitre og til bestemmelse af bølgelængde for røntgenstråling og deBroglie-bølgelængden for fx langsomme neutroner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Bonderup: Bragg-diffraktion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50388