En Pockels-celle er en celle, der indeholdende et materiale, der udviser lineær elektrooptisk effekt, når der påtrykkes et elektrisk felt.

Faktaboks

Etymologi
Celletypen er opkaldt efter den tyske fysiker Friedrich Pockels, 1865-1913.

Den fysiske baggrund for Pockels-effekten er, at brydningsindekset af cellens materiale, som typisk er dobbeltbrydende, ændres når det elektriske felt påtrykkes.

Pockels-cellen kan benyttes som lysmodulator, idet fasen af lys, der transmitteres igennem cellen, er bestemt af materialets brydningsindeks, der ændres af det påtrykte elektriske felt. Ofte vælges cellens længde og størrelsen af det påtrykte elektriske felt således, at det transmitterede lys' polarisation roteres en passende mængde, eksempelvis 90 grader, hvilket betyder at en Pockels-celle kombineret med en polarisator kan fungere som en meget effektiv og hurtig lysmodulator.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig