Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radioaktive henfaldsserier

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

radioaktive henfaldsserier, radioaktive familier, tre grupper af naturligt forekommende radioaktive isotoper. Udgangspunktet for serierne er isotoper med så lang halveringstid, at de ikke har nået at henfalde helt i løbet af de 4,6 mia. år, Jorden har eksisteret. Uran- eller uran-radium-serien begynder med uran-238 (halveringstid 4,5 mia. år), der gennem alfa- og betahenfald omdannes til radium-226 og ender med den stabile bly-206. Thorium-serien begynder med thorium-232 (halveringstid 14,1 mia. år) og ender med den stabile bly-208. Actinium- eller uran-actinium-serien begynder med uran-235 (halveringstid 0,7 mia. år), der henfalder til actinium-227 og videre til den stabile bly-207. En fjerde serie, neptunium-serien, findes ikke i naturen, men kan fremstilles kunstigt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: radioaktive henfaldsserier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148164