Temperatur er en fysisk størrelse, der for en afgrænset stofmængde angiver, om denne vil afgive eller modtage varme ved kontakt med andre legemer. I en fortyndet gas er temperaturen et mål for den gennemsnitlige bevægelsesenergi af molekylerne. Den absolutte temperatur (synonymt med termodynamisk temperatur), som måles ud fra det absolutte temperaturnulpunkt, hvor atomer og molekyler ligger stille (bortset fra en "nulpunktsenergi"), defineres på to forskellige, men ækvivalente måder i statistisk fysik og termodynamik.

Faktaboks

Etymologi
Ordet temperatur kommer af latin temperatura 'passende blanding', af temperare 'blande i afstemt forhold'.

Temperatur måles med et termometer, af hvilke der findes mange typer. Almindeligvis deler man termometre i to hovedgrupper: kontakttermometre, hvor energiudvekslingen mellem termometersensoren og mediet sker ved varmeledning, og berøringsfrie termometre, hvor energiudvekslingen foregår ved varmestråling.

Alle nutidens termometre er inddelt på basis af den absolutte temperaturskala. Celsiusskalaens nulpunkt er defineret som den absolutte temperatur 273,15 K (frysepunktet for rent, luftmættet vand), og en temperaturforskel på 1 °C er identisk med en temperaturforskel på 1 K.

Temperaturskalaen har en langt dybere betydning end blot at kunne genkende temperaturer. Den bruges til at definere og måle visse stofegenskaber, fx varmekapaciteten, som har en simpel sammenhæng med stoffets atomare opbygning. Tankevækkende nok er denne sammenhæng først forstået i 1900-t., mens temperaturskalaens grundlæggende træk går næsten 300 år tilbage i tiden.

Temperaturenheden kelvin (K) er en af de syv basisenheder i SI-systemet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig