Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

renormalisationsteori

Oprindelig forfatter JLPe Seneste forfatter Redaktionen

renormalisationsteori, fysisk nøglebegreb i kvantefeltteori og i teorien for faseovergange med dertilhørende kritiske fænomener. Teorien opstod ca. 1950, da det lykkedes R.P. Feynman, J.S. Schwinger og S. Tomonaga at beregne kvantekorrektioner i kvanteelektrodynamik med perfekt overensstemmelse med eksperimenter. I behandlingen optræder imidlertid tilsyneladende matematisk meningsløse udtryk, som man med renormalisationsteoriens omfortolkning kunne "skjule", så de aldrig viste sig i målelige størrelser.

Mange fysikere fandt teorien succesfuld, men matematisk utilfredsstillende, indtil K.G. Wilson indførte en ny behandling baseret på en dyb analogi mellem teorien for kritiske fænomener og kvantefeltteori formuleret ved hjælp af Feynmans såkaldte vejintegraler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Lyng Petersen: renormalisationsteori i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150284