Protoner er, sammen med neutroner, byggesten for atomkerner, og dermed en hovedbestanddel af alt stof i universet. Protoner består af kvarker, to op-kvarker og en ned-kvark. Som alle andre sub-atomare partikler der består af tre kvarker, tilhører protonen gruppen af baryoner. Protonen har positiv elektrisk ladning (1 e) og en masse på ca. 938.27 MeV, hvilket svarer til ca. 1,6736 × 10-27 kg. Dens størrelse er omkring 0.8414 femtometer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet prôton er græsk (πρῶτον), og betyder først. Protonen blev navngivet af Ernest Rutherford, som en ære til William Prout, der i 1815 foreslog at hydrogen er den basale byggesten for alt, af Prout kaldet protyle.
Protonen er den eneste sub-atomare partikel bestående af kvarker (såkaldte hadroner), der er stabil.
Protoner kan først of fremmest findes i atomkerner, men frie protoner kan findes i naturen hvor de kan skabes i tordenvejr, eller ramme jorden som en del af den kosmiske stråling. Frie protoner anvendes i partikelterapi, en strålingsbehandling mod kræft.
Protonens egenskaber | |
---|---|
Symbol | p, p+, 11H+ |
Masse | 938,27 MeV |
Ladning | 1 e |
Størrelse | 0,8414 femtometer (ladningsradius) |
Bestanddele | To op-kvarker, én ned-kvark |
Ved The Large Hadron Collider stødes protoner sammen nær lysets hastighed, for at studere hvilke nye partikler der kan skabes. Det var sådan Higgs’ partikel blev opdaget i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.