D-mesoner, familie af elementarpartikler; de indeholder en charm-kvark, hvis eksistens blev fastlagt endegyldigt ved D-mesonernes opdagelse i 1976. De letteste D-mesoner har en masse på ca. to gange protonmassen.