Et inertialsystem er et referencesystem for rum og tid, hvori inertiens lov gælder. Enhver genstand, der er upåvirket af ydre kræfter, vil således i forhold til inertialsystemet bevæge sig jævnt og retlinjet.

Faktaboks

Etymologi
Første led inertial- er en afledning af inerti.

Inertialsystemer benyttes til at fastlægge rumtidskoordinater, dvs. sammenhørende værdier for position og tid, for begivenheder, fx sammenstød mellem partikler. To inertialsystemer vil altid bevæge sig jævnt og retlinjet i forhold til hinanden.

I den klassiske fysik (fra før relativitetsteorien) er inertialsystemer knyttet sammen ved en Galileitransformation, og i den relativistiske fysik ved en Lorentztransformation. Ifølge den generelle relativitetsteori vil et "laboratorium", der befinder sig i frit fald, i et kort tidsinterval kunne opfattes som et lokalt inertialsystem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig