Yang-Mills-teori beskriver en klasse af kvantefeltteorier, der blev fremsat i 1954 af den kinesisk-amerikanske fysiker Chen Ning Yang og den amerikanske fysiker Robert Mills (1927-1999).

Faktaboks

Også kendt som

ikke-abelsk gaugeteori

På det tidspunkt da Yang og Mills fremsatte teorien, var den et første forsøg på en identifikation af den fundamentale teori for stærke vekselvirkninger. Udgangspunktet var imidlertid ikke korrekt, og der skulle gå næsten tredive år, før de stærke vekselvirkninger fandt deres korrekte formulering; en formulering, som forbøffende nok stadig er baseret på en teori af Yang-Mills typen (kvantekromodynamik), skønt den ikke er af den form, Yang og Mills havde foreslået.

I de mellemliggende år var allerede teorien for de svage vekselvirkninger blevet identificeret som værende en Yang-Mills-teori. Da denne teori for svage vekselvirkninger er forenet med teorien for elektromagnisme (man taler om den kombinerede elektrosvage teori), er der gode grunde til at betragte tre af de fire kendte naturkræfter som værende baseret på Yang-Mills-teori.

Tyngdekraften kan i dens formulering som feltteori igennem Albert Einsteins generelle relativitetsteori dele mange lighedstræk med Yang-Mills. Nyere udviklinger, der undersøger mulighederne for nye formuleringer af generel relativitetsteori peger dog frem mod forbløffende forbindelse til Yang-Mills-teori også for tyngdekraften.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig