Machs princip

Isaac Newton studerede vandoverfladen i en roterende spand og så, at den krummede som følge af centrifugalkraften. Han anså denne effekt for at være en følge af vandets bevægelse i forhold til "det absolutte rum". Mach bestred dette argument og anså i stedet effekten for at være et resultat af vandets bevægelse i forhold til de fjerne masser i stjerner og galakser; han benægtede forestillingen om det absolutte rum.

Machs idéer var med til at inspirere Albert Einstein under hans udarbejdelse af den almene relativitetsteori, som dog viste sig delvist at bryde med Machs princip. Selve udtrykket Machs princip stammer fra Einstein, og på et tidligt tidspunkt mente Einstein at være tæt på at kunne udlede Machs princip som en konsekvens af den generelle relativitetsteoris ligninger.

Det eksempel, Einstein benyttede, var en kugleskal af masse, der roterer omkring en akse. Inde i kugleskallen vil dette give anledning til målbar effekt (den såkaldte Lenz-Thirring-effekt), i en vag analogi med at vandoverfladen i den roterende spand også kunne tænkes at opstå, ved at de fjerne stjerner og galakser roterer, mens spanden er i hvile.

Argumentet holder dog ikke stand, og der er almindelig enighed om, at Machs princip ikke er egnet til at blive benyttet som kriterium for, om en fysisk teori er korrekt eller ej. Især betragtes det i dag som et spørgsmål om de grænsebetingelser, man indfører i den generelle relativitetsteori.

Machs princip blev i øvrigt første gang foreslået af den irske filosof George Berkeley mere end 100 år før Mach, men dette blev først indset lang tid efter, at Einstein havde knyttet ideen til Mach.

• absolut rum
• bevægelse