Einsteins elevator er et tankeeksperiment benyttet af Albert Einstein til illustration af det ækvivalensprincip, han senere fremkom med i mere præcis form.

Udgangspunktet for Einstein var den dybe signifikans af det faktum, at vi ikke fysisk kan skelne mellem, om vi står inde i en elevator på Jordens overflade, eller om vi accelereres med konstant acceleration g (hvor g er tyngdeaccelerationen ved Jordens overflade). Dette var Einsteins første skridt mod ækvivalensprincippet, som udspringer af det faktum, at gravitationel masse (den masse, vi benytter for tyngdeloven) er identisk med inertiel masse (den masse, der indgår i Newtons bevægelseslov). Einstein indså derved, at man vil føle sig vægtløs, såfremt man falder frit i et tyngdefelt, idet alle dele af ens krop falder helt ens.

I dag er et sådant tankeeksperiment omkring Einsteins elevator realiseret så ofte, fx på Den Internationale Rumstation, at det ikke længere vækker stor opmærksomhed.

Einsteins elevator og relativitetsteorien

Einstein indså tidligt, på basis af tankeeksperimentet med elevatoren, at tiden vil gå langsommere i et tyngdefelt, og at lys vil afbøjes i et tyngdefelt. Men det var først ved den endelige formulering af generel relativitetsteori i 1915-1916, at Einstein fik disse fænomener endeligt sat ind i den korrekte matematiske begrebsramme baseret på krumning af rum-tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig