Elektrisk udladning, ledning af elektrisk strøm gennem stoffer, der sædvanligvis er isolatorer. Begrebet omfatter almindeligvis udladninger gennem gasser, mens udladning gennem faste stoffer betegnes gennemslag. Elektrisk udladning optræder hyppigt i naturen, fra små gnister ved statisk elektricitet til lyn og nordlys.

For at elektrisk strøm kan ledes gennem en gas, må der findes elektriske ladningsbærere i gassen. Disse kan fremkomme, ved at nogle af gassens atomer spaltes (ioniseres) til positive ioner og negative elektroner. I et elektrisk felt vil de positive ladningsbærere accelereres i feltretningen og elektronerne i modsat retning. Ved stød mod gassens atomer vil ladningerne opbremses og hurtigt opnå en næsten konstant hastighed. Selv ved små feltstyrker vil elektronernes hastighed være tilstrækkelig høj, til at der ved stødene dannes nye ion-elektronpar. Der opstår derved en ioniseringskaskade, hvor en enkelt ionisering kan give anledning til et kraftigt strømstød i udladningen. Dette udnyttes i strålingsdetektorer, hvor den oprindelige ionisering er forårsaget af en hurtig partikel eller af gammastråling. De positive ioner accelereres i udladningen mod den negative elektrode (katoden), hvor de kan løsrive sekundærelektroner, der kan opretholde udladningen ved ny ionisering. Denne proces kaldes en selvstændig udladning. En uselvstændig udladning kan derimod kun brænde, hvis katoden består af en glødetråd, der opvarmes til så høj temperatur, at den til stadighed udsender elektroner.

Ud over ionisering sker der ved stødene i gassen ofte anslag af gassens atomer til en højere energitilstand. Når gasatomet umiddelbart efter falder tilbage til grundtilstanden, udsendes den frigjorte energi i form af lys. Det er grundlaget for den vigtigste tekniske udnyttelse af elektrisk udladning: kviksølv- og natriumlamper til gadebelysning (med hhv. blåt og orange lys) samt lysstofrør og lavenergipærer til rumbelysning. Ganske små lyskilder, glimlamper, bruges til at vise, at der er spænding over en elektrisk kreds, eller for at vise, hvor i et mørkt rum de elektriske kontakter befinder sig.

Ved meget store strømme taler man om elektriske lysbuer eller bueudladninger. De udnyttes fx ved svejsning og skæring samt i lysbueovne til genopsmeltning af stålskrot. En speciel anvendelse er i kviksølvensrettere, der omsætter vekselstrøm til jævnstrøm (se ensrettere).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig