Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

JET

Oprindelig forfatter VOJ Seneste forfatter Redaktionen

JET. Gennemskåret tegning af JET. Fusionsprocesserne finder sted i det torusformede kammer, der er omgivet af feltspoler og transformere. De skaber det magnetfelt, som holder plasmaet sammen og hindrer det i at berøre kammervæggen.

JET. Gennemskåret tegning af JET. Fusionsprocesserne finder sted i det torusformede kammer, der er omgivet af feltspoler og transformere. De skaber det magnetfelt, som holder plasmaet sammen og hindrer det i at berøre kammervæggen.

JET, Joint European Torus, fusionsreaktor af tokamaktypen, der udgør en del af det europæiske forskningsprogram, som er rettet mod den fredelige udnyttelse af fusionsenergi. JET blev planlagt i 1970'erne og bygget i England i perioden 1979-83. Formålet med JET var, at der i den skulle produceres og studeres fusionsplasmaer med egenskaber, der var tæt ved at opfylde Lawsonkriteriets krav om høj temperatur og effektiv indeslutning af fusionsplasmaer i magnetfelter. JET har aldrig været tænkt som en fusionsreaktor, hvis energiproduktion skulle udnyttes.

Siden sin start i 1983 har JET været Jordens største og mest succesfulde fusionseksperiment. Blandt de mest markante resultater er: Allerede midt i 1980'erne opnåede JETs forskere som de første i verden plasmatemperaturer over de 100 mio. °C, som er Lawsonkriteriets krav. I 1991 blev JET det første eksperiment til at producere fusionsenergi i betragtelige mængder, 2 MJ i pulser med en maksimal effekt på 1,7 MW. I 1997 forøgedes den opnåede energiproduktion til 22 MJ med en topeffekt på 16,1 MW. I disse forsøg demonstreredes også for første gang en beskeden selvopvarmning af plasmaet via de 4He-kerner, der dannes ved fusionsprocesserne. I 1990'erne opnåede JET plasmaindeslutninger, der kun ligger seks gange under Lawsonkriteriets krav for et antændt fusionsplasma.

Ved siden af de nævnte spektakulære resultater har studierne af JET-plasmaet ført til en forøget forståelse af fusionsplasmaers fysik og dermed givet øget viden om, hvordan fremtidens fusionsreaktorer, bl.a. ITER, skal bygges.

Annonce

I 2000 blev driften af JET-anlægget lagt under det engelske fusionsforskningsprogram, mens det videnskabelige program blev lagt under en videnskabelig komite, EFDA, der bestemmer over EUs fusionsprogram. I det videnskabelige arbejde, som i stort omfang udgøres af opgaver for ITER, deltager nu forskere fra alle de EU-lande, der har fusionsprogrammer. Det er hensigten, at studierne på JET skal fortsættes til starten af ITER omkring 2016, dels fordi den kan løse mange problemer til nytte for ITER og senere næste generationsreaktoren DEMO, men også fordi den kan bruges som uddannelsesfacilitet for de mange forskere, der vil blive behov for til fremtidens store fusionsanlæg.

Dansk deltagelse i JET. Som partner i EUs fusionsforskningsprogram har Risø og dermed også dansk industri kunnet deltage i arbejdet omkring JET. I opbygningsfasen placeredes flere industriopgaver i Danmark. En del danske forskere og ingeniører har arbejdet på JET i begrænsede tidsrum for at løse specielle opgaver. Allerede i 1980'erne byggede Risøs fusionsforskningsgruppe et kompliceret udstyr til måling af temperaturen i JET-plasmaet. Efter at være opstillet på JET har dette udstyr i lange perioder været betjent af danske forskere. Senere har der i JET været benyttet en på Risø udviklet pilleinjektor, som kan skyde frosne brændstofpiller med høj hastighed ind i plasmaet. Flere danske studerende har været i praktik eller har udført deres eksamens- og ph.d.-arbejder på JET. Efter at JETs videnskabelige program er lagt under EFDA, har en Risø-forsker været gruppeleder for en gruppe på JET, der studerer turbulens i fusionsplasmaer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Jensen: JET i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101402