Trådkammer, apparat, der bruges i kerne- og partikelfysik til at bestemme en ioniserende partikels spor i to dimensioner. Det består af en gasfyldt beholder, der indeholder et antal parallelle planer, hver bestående af tynde (diameter 10-50 μm), parallelle metaltråde anbragt med få millimeters mellemrum. Trådene forbindes til en positiv højspændingskilde og en elektronisk enhed, der kan registrere en lille ændring i hver enkelt tråds spænding. Elektroner, der løsrives, når en partikel ioniserer gassen på sin vej gennem kammeret, vil hovedsagelig søge mod den tråd, der ligger nærmest. I nærheden af tråden forøges elektronernes antal kraftigt (se proportionaltæller), hvorved der opstår en målbar spændingsændring.
Ved at anbringe flere trådplaner efter hinanden med trådene orienteret i forskellige retninger kan man ud fra mønstret af signaler bestemme positioner på partiklens bane med en præcision på ca. 200 μm. Trådkammeret er udviklet af den franske fysiker G. Charpak, som fik nobelprisen i fysik i 1992 for dette arbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.