Et teslameter er et instrument til måling af magnetisk fluxtæthed. Gennem tiden er der udviklet mange forskellige teslametre baseret på en række fysiske principper; de første brugte en kompasnål.
Traditionelt benyttes induktionsloven til at bestemme ændringen af den magnetiske flux gennem en trådspole med kendt areal og viklingstal. Den elektromotoriske kraft, der induceres i spolen, angiver fluxtætheden gennem spolen. Er feltet stationært, kan spolen roteres eller blot vendes 180° ("flip-coil"-fluxmeter).
Et vektormagnetometer bestemmer ud over størrelsen også retningen af magnetfeltet, og et gradiometer måler den rumlige variation.
Langt de fleste teslametre udnytter Hall-effekten, der muliggør måling af felter med en størrelse fra ned til 0.01 millitesla og op til flere tesla. Disse instrumenter er billige i anskaffelse og har en god præcision. Til sammenligning er Jordens magnetfelt i Danmark ca 0.05 millitesla, og overfladefeltet på en kraftig ferromagnet kan være op til 2 tesla.
Med opdagelsen af den superledende SQUID i 1964 blev det muligt at måle magnetisk flux med meget stor nøjagtighed. SQUID-magnetometre anvendes inden for mange områder, bl.a. biomagnetisme, geofysik (mineraleftersøgning), ikke-destruktiv materialeprøvning og ubådskommunikation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.