Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

friktion

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

Friktion. En tung klods ligger på en overflade og påvirkes med en ydre kraft F. Er påvirkningen under en vis kritisk værdi, Fc, bliver klodsen liggende, idet den statiske friktionskraft fs netop ophæver den ydre kraft. Kommer påvirkningen over den kritiske værdi, begynder klodsen at bevæge sig, og friktionskraften falder til sin kinematiske værdi fk som illustreret på kurven.

Friktion. En tung klods ligger på en overflade og påvirkes med en ydre kraft F. Er påvirkningen under en vis kritisk værdi, Fc, bliver klodsen liggende, idet den statiske friktionskraft fs netop ophæver den ydre kraft. Kommer påvirkningen over den kritiske værdi, begynder klodsen at bevæge sig, og friktionskraften falder til sin kinematiske værdi fk som illustreret på kurven.

friktion, i fysik og teknik modstand mod bevægelse; skyldes molekylære kræfter i skillefladen mellem legemer i kontakt.

Når et legeme bevæger sig på en ru overflade eller gennem en tyktflydende væske, er der en modstand mod bevægelsen, som tilskrives en friktionskraft. Friktionskræfter er vigtige i dagligdagen; uden dem ville løb, gang og fremdrift af køretøjer være umulige. På den negative side giver friktion energitab i maskiner ved kørsel, flyvning, sejlads osv.

Ordet friktion kommer af latin frictio 'gnidning', af latin fricare 'gnide, rive'.

Friktionskraften f mellem et legeme og dets underlag kan udtrykkes som f = μN, hvor den dimensionsløse størrelse μ er friktionskoefficienten og N normalkraften fra underlaget (numerisk lig tyngdekraften på legemet). Friktionskraften er uafhængig af den gnidende overflades areal og legemets hastighed. Den statiske friktionskoefficient μs for legemer i hvile er som regel større end den kinematiske friktionskoefficient μk for legemer i relativ bevægelse. For fx stål mod stål er μs 0,74 og μk 0,58; for gummi mod beton hhv. 1,0 og 0,8.

Annonce

For et lille, fast legeme, som bevæger sig i en væske eller en gas, er friktionskraften ved lave hastigheder proportional med legemets hastighed. For større legemer og høje hastigheder optræder der turbulens, og friktionskraften er da tilnærmelsesvis proportional med hastighedens kvadrat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: friktion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80142