kernekræfter

Kernekræfter er kræfter, der binder atomkernens partikler sammen i en tætpakket struktur. Kernekraften virker mellem kernepartiklerne to og to og er den samme, hvad enten partiklerne er protoner eller neutroner.

Mens neutronerne er elektrisk neutrale, er protonerne positivt ladede, og den elektriske frastødning mellem protonerne vil modvirke kernekraften. Den elektromagnetiske kraft og kernekraften har imidlertid meget forskellig afhængighed af afstanden mellem partiklerne. Mens den førstnævnte er omvendt proportional med afstanden i anden potens og kan betegnes som langtrækkende, virker kernekraften kun inden for korte afstande — mindre end ca. 2 fm (femtometer, 10^-15 m). Inden for denne afstand er den imidlertid langt stærkere end den elektriske frastødning mellem protonerne.

Kernekraften er mere kompliceret end den elektromagnetiske kraft. Den afhænger af partiklernes indbyrdes spinretninger, og på meget korte afstande (under 1 fm) skifter den retning og bliver frastødende.

Oprindelsen til kernekraften skal søges i den naturkraft, der benævnes den stærke vekselvirkning. Kernekraftens egenskaber kan i store træk forstås ved at beskrive den som en udvekslingskraft, hvor der udveksles en eller flere mesoner mellem kernepartiklerne.