Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rutherford-spredning

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

Rutherford-spredning, afbøjning af en udefra kommende ladet partikel i det elektriske felt fra en atomkerne; første gang observeret i 1909 af H. Geiger og Ernest Marsden (1889-1970) og fortolket i 1911 af E. Rutherford, se atom. I de tidlige eksperimenter blev alfapartikler skudt ind mod et tyndt metalfolie, og det viste sig, at nogle få af partiklerne blev kraftigt afbøjet, enkelte endog direkte tilbagekastet.

Efter elektronens opdagelse i 1897 stod det klart, at atomet indeholder elektroner, men da det udadtil er elektrisk neutralt, må der desuden være en positiv elektrisk ladning, som modsvarer elektronernes negative ladning. Man forestillede sig oprindelig, at den positive ladning og det meste af atomets masse var jævnt fordelt over atomets volumen. Rutherford indså imidlertid, at en så åben struktur ikke kunne afbøje en alfapartikel så meget, som man havde observeret; dertil kræves et kraftigt elektrisk felt fra en ladning, som er koncentreret i en meget lille del af atomet. For at forklare observationerne placerede Rutherford den positive ladning og næsten hele atommassen i en kerne i atomets centrum. En beregning af alfapartiklernes baner viste derved en fordeling af afbøjningsvinkler, som svarede til den observerede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: Rutherford-spredning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153602