Stanford Linear Accelerator Center, SLAC, amerikansk nationallaboratorium, der drives af Stanford University i Californien. Centeret er hovedsagelig kendt for sin 3,2 km lange, lineære accelerator for elektroner og positroner. Forskningen ved centeret begyndte i 1966, og allerede i 1968 fulgte opdagelsen af atomkernernes kvarkstruktur, der indbragte R. Taylor nobelprisen i fysik (1990). I 1972 startede kollisionsringen SPEAR, og igen lykkedes det efter kort tid at gøre en epokegørende opdagelse: J/psi-partiklen, der viste eksistensen af en ny slags kvark. Denne gang fik B. Richter og S. Ting nobelprisen i fysik (1976). Senere er endnu en fundamental partikel fundet ved SLAC, nemlig tau-partiklen, en storebror til elektronen og myonen; nobelpris i fysik (1995) til M. Perl. Centeret er senest udvidet med kollisionsringen PEP II, hvor detektoren BaBar skal undersøge grundene til, at Universet hovedsagelig består af partikler og ikke af antipartikler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.