Stanford Linear Accelerator Center, SLAC, amerikansk nationallaboratorium, der drives af Stanford University i Californien. Centeret er hovedsagelig kendt for sin 3,2 km lange, lineære accelerator for elektroner og positroner. Forskningen ved centeret begyndte i 1966, og allerede i 1968 fulgte opdagelsen af atomkernernes kvarkstruktur, der indbragte R. Taylor nobelprisen i fysik (1990). I 1972 startede kollisionsringen SPEAR, og igen lykkedes det efter kort tid at gøre en epokegørende opdagelse: J/psi-partiklen, der viste eksistensen af en ny slags kvark. Denne gang fik B. Richter og S. Ting nobelprisen i fysik (1976). Senere er endnu en fundamental partikel fundet ved SLAC, nemlig tau-partiklen, en storebror til elektronen og myonen; nobelpris i fysik (1995) til M. Perl. Centeret er senest udvidet med kollisionsringen PEP II, hvor detektoren BaBar skal undersøge grundene til, at Universet hovedsagelig består af partikler og ikke af antipartikler.