Wolfgang Pauli

Wolfgang Pauli var en østrigsk-amerikansk-schweizisk teoretisk fysiker, som havde stor betydning for udformningen af kvantemekanikken, og som i 1945 modtog nobelprisen i fysik for opdagelsen af Pauliprincippet.

Wolfgang Pauli begyndte sin videnskabelige karriere allerede som student ved universitetet i München, hvor han bidrog til atomfysik og relativitetsteori.

I 1925, kort før indførelsen af kvantemekanikken og opdagelsen af elektronens spin, foreslog han Pauliprincippet (udelukkelsesprincippet), der giver en forklaring på grundstoffernes periodiske system ud fra elektronernes kvantetal.

Wolfgang Pauli var en central skikkelse i udformningen af kvantemekanikken og havde et tæt samarbejde med bl.a. Werner Heisenberg, Max Born og Niels Bohr. Blandt Paulis tidlige arbejder var teorier for spin og paramagnetisme (begge 1927), og i 1930 foreslog han, at betaradioaktivitet kunne forklares ved at antage eksistensen af en lille neutral partikel i atomkernen.

Han kaldte først den hypotetiske partikel en neutron, men fra 1932 blev den kendt som en neutrino. Neutrinohypotesen blev opfattet som spekulativ, men med Enrico Fermis teori for betaradioaktivitet fra 1933 vandt den accept, og i 1956 blev neutrinoen endelig påvist eksperimentelt.

Pauli var produktiv gennem hele sin karriere og arbejdede bl.a. med kvantefeltteori, mesonteori, teorien for kernekræfter og forenet feltteori. Sammen med Werner Heisenberg udviklede han i 1929-1930 den første omfattende teori for kvanteelektrodynamik, og i 1955 formulerede han det fundamentale princip om CPT-bevarelse.

Efter en periode ved universitetet i Hamburg blev Wolfgang Pauli i 1928 professor ved det tekniske universitet i Zürich (ETH), hvor han blev til sin død, dog afbrudt af fem år i USA under 2. Verdenskrig. I 1946 blev han amerikansk statsborger, men skiftede allerede i 1949 til schweizisk statsborgerskab. Han var dybt interesseret i psykologiske emner og blev i 1930'erne i forbindelse med en psykisk krise betaget af Carl Gustav Jungs dybdepsykologi, som han arbejdede med og skrev om i flere værker. Han blev i 1945 tildelt nobelprisen i fysik for opdagelsen af Pauliprincippet.