Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roland Eötvös

Oprindelig forfatter OKnu Seneste forfatter Redaktionen

Roland Eötvös, 27.7.1848-8.4.1919, baron, ungarsk fysiker og professor i fysik ved universitetet i Budapest 1872, undervisningsminister 1894-95. Søn af József E. I 1886 udledte Eötvös sin lov for overfladespændingens afhængighed af væskens temperatur, densitet og molekylmasse. I 1888 konstruerede han en forbedret torsionsvægt, hvormed han udførte de hidtil nøjagtigste målinger af Jordens tyngdefelt og magnetfelt. Han viste, at afvigelsen fra loven om ækvivalensen mellem legemers gravitationelle og inertielle masse er mindre end 5 ud af 109, og sikrede derved en del af grundlaget for den almene relativitetsteori. Eötvös var også kendt som én af Europas førende bjergbestigere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Knudsen: Roland Eötvös i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73722