Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Polykarp Kusch

Oprindelig forfatter KMPe Seneste forfatter sthornval

Polykarp Kusch, 26.1.1911-20.3.1993, amerikansk fysiker, tilknyttet Columbia University i New York 1937-72 som hhv. assistent, professor og direktør; derefter professor ved University of Texas i Dallas; under 2. Verdenskrig også knyttet til militære forskningsprojekter. Kusch studerede især, hvorledes elementarpartikler i atomer og molekyler vekselvirker med ydre magnetfelter, og hvorledes elektroner vekselvirker med elektromagnetisk stråling. Han målte elektronens magnetiske moment meget nøjagtigt og fik herfor nobelprisen i fysik i 1955 til deling med Willis Lamb, som uafhængigt havde gennemført tilsvarende undersøgelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Møller Pedersen: Polykarp Kusch i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112449