Faktaboks

Oliver Heaviside
Født
18. maj 1850
Død
3. februar 1925
Oliver Heaviside
Oliver Heaviside fotograferet ca. 1900.
Af /Smithsonian Libraries.

Oliver Heaviside var en britisk fysiker.

Heaviside blev som 18-årig ansat ved et telegrafselskab i Newcastle, hvor han kom til at arbejde som elektrotekniker på bl.a. forbindelsen mellem England og Danmark.

I 1874 opsagde Heaviside sin stilling og helligede sig et dybtgående studium af elektromagnetisk teori og dens anvendelse på telegrafi og telefoni. Han forenklede og videreudviklede James Clerk Maxwells teori og opstillede de fire såkaldte Maxwell-ligninger fem år efter Maxwells død. Samtidig udviklede han vektoranalysen, som han konsekvent benyttede i sine arbejder. Hans studier af signaler i kabler førte til opstilling af den såkaldte telegrafligning, til hvis løsning han udviklede operatorregning og benyttede generaliserede funktioner. Derved inspirerede han senere matematikere til udviklingen af distributionsteorien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig