Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Born

Oprindelig forfatter KMPe Seneste forfatter Redaktionen

Max Born, 11.12.1882-5.1.1970, tysk-engelsk fysiker, professor i Berlin (1915), Frankfurt (1919), Göttingen (1921) og Edinburgh (1936). Borns første betydelige arbejde vedrørte de elastiske, termiske, elektriske og optiske egenskaber ved krystalgitre (1915) ud fra en klassisk beskrivelse, som i hans senere år blev videreudviklet til at omfatte en kvantemekanisk beskrivelse. Hans betydeligste bidrag til fysikken var hans medvirken ved formuleringen af den nye kvantemekanik og dens fortolkning i midten af 1920'erne. Han var blandt de første, som så betydningen af Heisenbergs matrixmekanik og Schrödingers bølgemekanik. Bølgemekanikkens behandling af stødproblemer tillod kun en nøjagtig løsning af ligningerne i ganske specielle tilfælde, men Born udviklede en meget effektiv approksimationsmetode (se Born-approksimation). Born var også med til at give en fortolkning af bølgefunktionen som en sandsynlighedsfunktion og var således med til at grundlægge Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken. I 1954 fik han nobelprisen i fysik. Born blev tvunget til at forlade sin indflydelsesrige stilling som professor i Göttingen i 1933. I Edinburgh udgav han en række lærebøger i fysik, hvoraf specielt skal nævnes Principles of Optics, skrevet sammen med Emil Wolf. Born blev en kendt modstander af spredningen af atomvåben, ligesom han i almindelighed skrev om de farer, der truede menneskeheden i den nye atomtidsalder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Møller Pedersen: Max Born i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49821