Samme år havde Goeppert Mayer mødt sin mand, amerikaneren Joseph Edward Mayer (1904-1983), og hun flyttede med ham til Johns Hopkins University i Baltimore, USA. Her fik hun mulighed for at fortsætte sit arbejde med fysikken uden at have en stilling. I 1939 flyttede parret til Columbia University, hvor Goeppert Mayer under Harold Ureys ledelse arbejdede med isotopseparation under 2. Verdenskrig.
I 1946 flyttede parret til University og Chicago, hvor Goeppert Mayer for første gang fik en stilling som fysiker.
I 1949 udviklede Goeppert Mayer en skalmodel for atomkerner, der forklarer den bemærkelsesværdige stabilitet hos atomkerner med visse proton- eller neutrontal, de såkaldte magiske atomkerner. Hun mødte Jensen i 1950, som uafhængigt af hende havde gjort den samme opdagelse af kernernes skalstruktur. De skrev en bog sammen om emnet i 1955.
Goeppert Mayer blev professor i fysik ved University of California i San Diego i 1960.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.