Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lene Vestergaard Hau

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

Lene Vestergaard Hau, f. 13.11.1959, dansk fysiker, uddannet ved Aarhus Universitet, fra 1989 tilknyttet Harvard University, USA, siden 1999 som professor. Lene Vestergaard Hau blev kendt i en bred offentlighed, da hun i 1999 nedsatte lysets udbredelseshastighed til 17 m/s i en ultrakold atomar gas (se også lysets hastighed). Ved de lave temperaturer bliver gassen et såkaldt Bose-Einstein-kondensat (se Bose-Einstein-kondensation) og får nye optiske egenskaber. I 2001 lykkedes det hende at nedbremse en lysimpuls fuldstændigt.

Lene Vestergaard Hau har bl.a. modtaget Ole Rømer-medaljen og NKT Forskerprisen i 2001 samt Carlsbergfondets Forskningspris i 2011.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: Lene Vestergaard Hau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89364