Faktaboks

Karl Schwarzschild
Født
9. oktober 1873
Død
11. maj 1916

Karl Schwarzschild var en tysk astronom og fysiker. Fra 1909 var han direktør for Potsdam-observatoriet ved Berlin. Schwarzschild udviklede metoder til måling af stjerners tilsyneladende størrelsesorden, og i 1900 diskuterede han rummets krumning. I 1916 analyserede han Einsteins nye almene relativitetsteori og påviste eksistensen af den såkaldte Schwarzschild-radius.

Han var en af pionererne inden for teorien for atomare spektre, som var foreslået af Niels Bohr, og han udviklede generelle regler for kvantisering, som han brugte til at forklare Stark-effekten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig