J. Robert Oppenheimer

Oppenheimer blev bachelor i kemi fra Harvard Universitet i 1925. Derefter forsøgte han sig som eksperimentalfysiker på et studieophold i 1925-1926 ved Cavendish-laboratoriet i Cambridge, England. Her brast drømmen om at blive eksperimentalfysiker imidlertid, da hans evner ikke rakte i den retning, og hans studieophold endte af forskellige årsager med en depression. Da han kom ud af depressionen, besluttede han sig for at blive teoretisk fysiker.

Under studieophold i Göttingen i 1926-1927 og i Zürich i årene 1928-1929 udviklede Oppenheimer vigtige bidrag til kvantemekanikken. Blandt andet har han lagt navn til den såkaldte Born-Oppenheimer approksimation (sammen med Max Born), der er en tilnærmet kvantefysisk beskrivelse af molekylers opførsel. Oppenheimer har derudover ydet vigtige bidrag til teorien om den kosmiske stråling og strukturen af deuteronen. I 1939 udarbejdede han sammen med Hartland S. Snyder (1913-1962) den første teori om, hvad der senere blev kaldt sorte huller.

Oppenheimer bidrog som forsker og universitetslærer til at gøre USA til den førende nation inden for fysikken i 1930'erne.

Som videnskabelig leder af Manhattanprojektet i Los Alamos i årene 1942-1945 var Oppenheimer en af de hovedansvarlige for udviklingen af atombomben. Skønt han ikke var imod kernevåben, ønskede han, at de kom under international kontrol, og han advarede mod at udvikle brintbomben.

På den baggrund blev han i 1954 anklaget for at være en national sikkerhedsrisiko. Med henvisning til hans aktiviteter på venstrefløjen i 1930'erne blev han samtidigt beskyldt for at være kommunist. Sagen mod ham resulterede i delvis frifindelse, men han mistede retten til at omgås hemmeligt materiale. Først få år før sin død fik Oppenheimer oprejsning for beskyldningerne mod ham.

Oppenheimer mødte Niels Bohr første gang i 1925 i Cambridge, da Oppenheimer arbejdede der, og Bohr kom på besøg. Bohr blev da vidne til Oppenheimers store frustrationer over sine eksperimenter. Da Bohr spurgte, om problemerne var af matematisk eller fysisk art, og Oppenheimer svarede, at det vidste han ikke, udbrød Bohr: "Det er slemt!"

Siden mødtes de to mænd under Bohrs besøg i Pasadena i 1933 og i Berkeley i 1937. Oppenheimer var inspireret af Bohrs fortolkning af kvantemekanikken, til tider kaldet københavnerfortolkningen, og han udbredte Bohrs ide om komplementaritet i sin undervisning.

Da Bohr ankom til Los Alamos i efteråret 1943 havde Oppenheimer mange diskussioner med ham om, hvad de politiske følger af at besidde og anvende atomare våben ville blive. Oppenheimer blev stærkt påvirket af Bohrs fremsynede ideer om nødvendigheden af inspektioner og kontrol og samtidig åbenhed i forhold til industrielle og militære faciliteter for at undgå et våbenkapløb og spredning af atomvåben. Essensen af mange af Bohrs ideer træder tydeligt frem i Oppenheimers senere synspunkter om international kontrol med atomenergien.

I den prisbelønnede film Oppenheimer (2023), der er instrueret af Christopher Nolan, ses den irske skuespiller Cillian Murphy (f. 1976) som J. Robert Oppenheimer, mens den britiske skuespiller Kenneth Branagh spillede Niels Bohr.

• atomvåben
• atombombe
• brintbombe
• Manhattanprojektet