Faktaboks

Jens Als-Nielsen

Jens Aage Als-Nielsen

Født
21. januar 1937, Silkeborg

Jens Als-Nielsen er en dansk fysiker og pioner inden for brug af neutron-stråling og røntgenstråling til studier af strukturelle omlejringer i faste stoffer. Han blev dr.phil. i 1969 med en afhandling baseret på præcisionsmålinger af faseovergange i metallegeringer, et arbejde, der beredte vejen for udviklingen af renormalisationsteorien.

Jens Als-Nielsens karriere

Jens Als-Nielsen var ansat ved Forskningscenter Risø 1961-1995 og leder af fysikafdelingen 1983-1992. Han var blandt initiativtagerne til opbygningen af European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble. 1995-2007 var han professor i eksperimentel fysik ved Københavns Universitet. Han har været gæsteprofessor ved førende udenlandske universiteter.

Priser og hædersbevisninger

Jens Als-Nielsen modtog den europæiske fysikpris Hewlett-Packard prisen i 1985. Han fik Velux-fondens hæderspris i 2011.

Jens Als-Nielsen er far til musikeren Uffe Savery (se Safri Duo).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig