Ivar Giaever, f. 5.4.1929, norsk-amerikansk fysiker; uddannet som maskiningeniør ved Norges Tekniske Høyskole. Han emigrerede i 1954 til Canada og i 1956 videre til USA; fra 1958 var han ansat ved General Electric Research Laboratory, New York. Giaever fik i 1973 sammen med L. Esaki og B.D. Josephson nobelprisen i fysik for studier af tunneleffekten i relation til halvleder- og superlederelektronik.